Indflytning
Læs hvordan indflytning på Huset Nyvang foregår, og hvad du og dine pårørende selv skal sørge for.
Hvis du bliver tilbudt en bolig på Huset Nyvang, kan du få en fremvisning af huset, før du accepterer boligen. Kontakt centerlederen for at se det hus, hvor du er blevet tilbudt en bolig.
Når du har accepteret et tilbud om en bolig på Huset Nyvang, bliver du inviteret til en samtale sammen med dine pårørende inden indflytningen. Til samtalen taler vi om de praktiske opgaver i forbindelse med flytningen. Vi aftaler også, hvordan flytningen skal foregå, så den bliver så skånsom som muligt.
Inden indflytningen skal du sørge for:
- at få underskrevet og sendt lejekontrakten
- at søge om boligstøtte og evt. indskudslån
- at betale indskud og den første måneds husleje
- at bestille en flyttebil eller lignende
- at bestille TV-pakke, flytning af telefonnummer, internet og forsikringer
- at melde flytning.
Du skal ringe til pedellen og lave en aftale om udlevering af nøgle til boligen.
Du og dine pårørende står selv for indflytning af møbler og ophængning af lamper, gardiner, billeder og lignende.
Din bolig skal indrettes, så der er plads til, at personalet kan yde den hjælp, du har behov for. Vi vejleder derfor gerne om indretningen af din bolig.
Det skal du have med
Når du flytter ind på Huset Nyvang, skal du have alt det med, som du har brug for. Det gælder:
- møbler
- gardiner
- lamper
- køkkenting
- tøj
- sengetøj
- håndklæder
- alt til personlig hygiejne
- dyne, hovedpude og sengetæppe
- køkkenruller og toiletpapir
- karklude
- engangsvaskeklude
- pedalspand
- toiletbørste
- kropstermometer
- badevægt
- miljøgodkendte rengøringsmidler
- støvsuger
- vasketøjskurv og tørrestativ.
Hvis du har hjælpemidler, skal disse også flyttes med.
Hvis du tager din egen seng med, skal du være opmærksom på, at du selv skal sørge for at få den fjernet igen, hvis du får brug for en plejeseng i stedet.
Indflytningssamtale
Så vidt muligt har vi en indflytningssamtale hjemme hos dig sammen med dine pårørende, før du flytter ind i din nye bolig. Til indflytningssamtalen kan vi tale om:
- Hvad der er vigtigt for dig i hverdagen
- Din livshistorie
- Hvilke ønsker og forventninger du har til dit nye liv i en plejebolig
- De forskellige tilbud og muligheder på Huset Nyvang
- Dine behov for individuel hjælp, f.eks. personlig pleje
- Særlige behov i forbindelse med din kost, f.eks. hvis du har brug for en særlig diæt eller ønsker at fravælge bestemte retter eller ingredienser
- Hvordan indflytningen vil forløbe.