Torvet

I Huset Nyvang er der etableret et bytorv med små butikker, der kan tages i anvendelse af beboere og medarbejdere i forbindelse med forskellige aktiviteter.

På bytorvet ligger en frisør, et værksted og en købmand omkring et åbent flisebelagt område. Om sommeren er der caféborde, hvor beboere kan sidde - evt. sammen med deres pårørende. Børnene fra daginstitutionen i huset benytter af og til torvet til at tegne med kridt, køre på små scootere osv. - til stor glæde for de beboere, der nyder solen i godt vejr. 

Bytorvet er desuden et samlingspunkt for forskellige udendørs arrangementer.

Både beboere, pårørende, børn og personale benytter flittigt torvet i godt vejr. I de kolde måneder foregår aktiviteterne primært i Orangeriet eller i de enkelte huse på centeret. 

Købmandsbutikken

Købmanden holder åbent to gange om ugen i to timer. Her kan beboere købe fornødenheder, som stilles til rådighed af en lokal købmand. 

Frisørsalonen

Beboerne kan bestille tid til frisøren via medarbejderne i Huset Nyvang. Der kommer forskellige frisører udefra, som benytter salonen på torvet til betjening af beboerne. 

Værkstedet

Værkstedet benyttes af medarbejdere til at lave forskellige aktiviteter med beboerne. Også frivillige har mulighed for at bruge værkstedet til aktiviteter med beboerne. 

Billede fra åbningsfesten af torvet i sommeren 2018