Orangeriet

Orangeriet er et stort lyst fælleslokale for beboerne på Huset Nyvang og deres pårørende. Kulturhuset er et mindre lokale, der ligeledes kan benyttes til forskellige formål.

I orangeriet afholder vi større arrangementer som fællesspisning, musikarrangementer, julefest, erindringsdans og meget mere. Nogle af aktiviteterne foregår i samarbejde med daginstitutionen i huset, så børn og ældre kan få glæde af hinandens selskab. 

Til daglig er lokalet til fri afbenyttelse af beboere og pårørende.

Det er også muligt at leje orangeriet som beboer, hvis man ønsker at holde en fødselsdag eller et andet arrangement for familie og venner. Man kan selv medbringe mad til arrangementet, få mad leveret udefra eller få caféen til at stå for forplejningen.  

Kulturhuset er et mindre lokale med klaver, en stor skærm, borde og stole, og her afholdes der bl.a. gudstjenester og biografarrangementer. Dette lokale kan ligeledes lånes af beboere til forskellige private arrangementer.